Vedholdenhed - 6-9 år
- At kunne blive i en aktivitet i længere tid
- At kunne læse en bog færdig
- At kunne feje hele klasselokalet
- At øve sig i at binde snørebånd indtil man kan binde dem selv
Primært eksempler for forældre
- Blive ved bordet til alle er færdige med at spise
- Lære, at man ikke må afbryde, men skal vente, til nogen har talt færdig
- Fortsætte en sportsaktivitet sæsonen ud
- Øve på en ting, man gerne ville kunne fx spille på et instrument
Inddrag barnet i husopgaver, som I kan lave sammen og sørge for, at de bliver gjort så færdige som muligt, inden der er nye aktiviteter. Fx Indkøb, hvor barnet skal finde bestemte varer. Havearbejde, hvor barnet har småopgaver. Oprydning af eget værelse, fodre kæledyr, osv. Ikke som straf, men for at signalere, at man er fælles om opgaverne i hjemmet, og ikke alle aktiviteter kan være lystbetonede, men man må gerne gøre det sjovt, hvis man kan.
Bakke op om, at hjemmearbejde fra skole, skal laves som aftalt med skolen. Fx den daglige læsning, hvor man kan sætte sig med barnet og vise, at man tager sig tid til at gøre det færdigt, da det er vigtigt. Hvis man er usikker på, om man presser sit barn urimeligt, bør man tage en snak med læreren.
Primært eksempler for fagfolk
- Timer + pausekasse + progression i arbejdslængde
- Skabe bevidsthed, italesætte begrebet og den enkeltes udvikling
- Voksenkonsensus omkring regler for toiletbesøg, drikkedunk osv.
- Gennemfører en hel omgang på 400 m banen i et jævnt tempo, der er passer til den enkeltes udvikling
- Opstille passende dukseopgaver
- Sætte aktiviteter i gang, som kan være længerevarende og er med til at træne vedholdenhed. Fx spil og lege, hvor man kan ”miste lysten”, når man er ved at tabe
- Træne eleverne i at lytte i længere tid ved fx morgensamling og lign.
- Fastholder at afsat tid bruges på bestemte opgaver i timerne