Selvregulering/selvdisciplin - 0-2 år
Er at kunne forstå og regulere egne følelser. Selvregulering er behovsoplevelse og behovsudsættelse.
Fra fødslen er barnet udstyret med meget begrænset evne til selvregulering.
Evnen udvikles gennem nære relationer som barnet indgår i. Trygge rammer og opdragelse.
De første leveår er betydningsfulde i forhold til udvikling af selvregulering.
Her grundlægges ”arkitekturen/skelettet” for den fremtidige udvikling.
Primært eksempler for forældre
Barnet lærer at regulere sig selv ved:
- At være i tæt kropskontakt med forældrene.
- Ved at opleve trygge og kendte rammer for, som signalerer, hvad der skal ske. F.eks. når barnet skal sove. Ritualer kan f.eks. være at synge for barnet, sætte afslappende musik på eller læse en bog. Barnet kan finde ro og tryghed i at få en sut, krammedyr eller en sutteklud.
- Hjælpe barnet med at finde en døgnrytme, så der er forskel på nat og dag. F. eks. ved dæmpet belysning om natten, ingen underholdning/leg, bleskift kun efter behov.
- At forældrene er nærværende sammen med deres barn og kan glæde sig, trøste og beskytte barnet, for at hjælpe barnet til at få styr på sine følelser.
- Vis dit barn at du tror det kan klare små frustrationer, f.eks. når det øver sig i at ligge på maven, øver sig i at kravle, at det ikke altid er den samme forælder, der putter barnet, og at det skal afleveres og passes.
- At øve sit barn i regler for samspil med andre mennesker. Fx at vente på tur ved rutsjebanen
- At barnet oplever, at der er tydelige og kærlige rammer omkring det, og at det gradvist får mere plads til at udfolde sig indenfor disse rammer
- At barnet ikke kun bliver styret, men også gradvist lærer at styre sig selv i visse sammenhænge
- At barnet bliver mødt med positive forventninger til at det kan
- At barnet har mulighed for at lege med andre børn i trygge, kendte og mindre enheder
- At være en del af familien og det fælles måltid
- At barnet oplever at være en del af et familiefællesskab, hvor alle deltager
- At øve barnet i at være sammen med andre voksne, som barnet føler sig tryg hos
- At lade barnet opleve, at dets oplevelser og følelser bliver hørt, og at de voksne omkring støtter barnet i, hvordan det kan komme videre
Primært eksempler for fagfolk
- At øver sig i at vente på tur i forskellige situationer. Fx ved frokostmåltidet, hvor maden sendes rundt, i garderoben når flere børn skal have hjælp til tøj, ved hjælp til toiletbesøg
- At børnene lærer at vise empati for andre. Fx at hjælpe hinanden i garderoben, at give sin ven omsorg og trøst
- At barnet lærer at tolerere, at få et afslag/nej i forskellige situationer de møder i dagligdagen. Fx når vi skal til at spise, skal barnet ikke tage legetøj frem
- At lære at dele legetøj og andet med andre
- At øve sig i at blive siddende ved bordet, selv om man er færdig med at spise.
- At barnet lærer at regulerer egne behov, fx. at spise brødet, når pålægget er spist.
- At lære at udsætte egne behov i mødet med andre børn og kunne hjælpe sin ven.
- At barnet øver sig i at omstille sig til nye situationer. Fx ved aflevering og afhentning
- At barnet øver sig i at kontrollere sine følelser i pressede situationer. Fx at barnet ikke slår og bider, hvis barnet bliver sur
- At barnet begynder at få en fornemmelse for, hvordan man agerer i en given situation. Fx at barnet går på række og holder hinanden i hånden, når vi går på tur.