Robusthed - 10-12 år
- At acceptere, at man ikke får svar på en sms indenfor 5 min.
- At acceptere, at man får "nej" til f.eks. en iPhone 6
- At turde stå ved egne holdninger og meninger, f.eks. ved ikke at være med til at mobbe, men invitere ind i fællesskabet i stedet
Primært eksempler for forældre
- Spil sammen med sit barn, så barnet lærer at være en god taber og en god vinder
- Vi forældre skal stille flere krav til vores børn og få dem til at forlige sig med, at alting ikke skal være perfekt, men godt nok
- Brug humor overfor dit barn fx ved at drille dit barn lidt med et glimt i øjet fx i forhold til påklædning
- Lad dit barn klare små konflikter på egen hånd
- Få dit barn til at komme med bud på løsninger på udfordringer
- Giv dit barn ansvarsopgaver fx lægge sengetøj på egen seng.
Primært eksempler for fagfolk
Lærer eleverne at sige "pyt". Fx efter en elevpause hvor en gruppe af elever har haft en mindre konflikt.
Turnusordning, som sikrer, at alle prøver det hele (praktiske opgaver). Så dem, der plejer at bide i det sure æble, ikke altid skal gøre det – psykisk/social robusthed.
Vigtigt i forhold til frikvarterer og idræt – det er ok, at det er fysisk hårdt. Det er ok, at musklerne gør ondt, det er ok at svede – fysisk robusthed.
Man deltager i idræt, selvom man har en lille skade. Lytter til sin krop og er med der hvor man kan. Man kan fx godt løbe/gå, selvom man har en dårlig finger.
Træne eleverne i at give og modtage respons, både på det skriftlige- og mundtlige arbejde. At kunne bruge responsen videre frem – faglig robusthed.