Behovsudsættelse - 0-2 år
Det 0-2 årige barn er naturligt styret af sine behov. Når barnet bliver mødt og får opfyldt sine grundlæggende behov som f.eks. kontakt, omsorg, mad, søvn og stimulation bedst muligt, bliver det gradvis og i begrænset omfang, i stand til at begynde at udsætte sine behov lidt f.eks. vente på at maden kommer på bordet.
Primært eksempler for forældre
Det spæde barns grundlæggende behov skal opfyldes umiddelbart og kontinuerligt. Det er vigtigt at barnets behov for kontakt, kærlig omsorg, mad, søvn, pleje og stimulation opfyldes, da det er forudsætningen for, at det udvikler sig sundt og godt.
Det er vigtigt, at forældrene sætter ord på barnets ønsker/følelser, så barnets føler sig mødt.
Eksempler til forældre ved 0-1 år:
- Ved 3-4 mdr. alderen kan man i overgangen til egentlig behovsudsættelse bruge sin stemme til at give omsorg med. F.eks. sige: "Mor har hørt dig - mor er på vej". Her skal barnets behov tilfredsstilles med kun meget kortvarig udsættelse.
- Ved 6-8 mdr. Barnet guides til at falde i søvn selv ved hjælp af ro og genkendelighed via ritualer, selvom barnets umiddelbare behov er at sove ved mor og far.
Eksempler til forældre ved 1-2 år:
- Et barn kan i begrænset omfang begynde at behovsudsætte ved 1 års alderen, når barnet f.eks. starter i dagpleje/vuggestue eller får små søskende.
- Fra 1½ år: Barnet kan begynde at acceptre et "nej".
- Når barnet leger på gulvet og gerne vil have forældrenes opmærksomhed, kan man sige:"Jeg kan høre, at du gerne vil have mig med, jeg tømmer lige opvaskemaskinen færdig ..."
Det er vigtigt at forældrene viser ro og tålmodighed, så det kan præge barnet og prøver ikke blive stresset af barnets gråd.
Primært eksempler for fagfolk
- At de skal lære at vente på tur – fx når de alle sammen skal hente madpakker i køleskabet – vi sætter ord på i forhold til, hvorfor det som barnet rigtig gerne vil, ikke er muligt lige nu – vente på gyngen – når barnet skal sove – når barnet skal have tøj af og på - lære at man ikke altid kan være den, der kommer først til
- Lære at acceptere et ”nej” – både fra forældre og andre
- Det er ikke altid muligt, at det er den samme voksne, der kan dække det enkelte barns behov
- De voksne skal aflæse barnets behov og gøre, hvad de kan for at opfylde behovet
- Sætte ord på behov og lade børnene vente i få sekunder og gradvist øge ventetiden – ”træne sin ventemuskel”
- Børnene mødes i deres gråd af de voksne – møde anerkendende og tydelige voksne
- Turtagning: Når vi bruger sangkuffert, skal børnene skiftes til at vælge en ting i kufferten
- Når vi spiser, øser børnene selv mad op på skift (de ældste), og sender skålene videre. Børnene venter på det bliver deres tur